Indskrivning på STU – Robustheds Akademiet

Sådan kommer du i gang med STU hos os

På Robustheds Akademiet lægger vi vægt på, at indskrivningen foregår trygt, grundigt og i et tempo, der passer til den enkelte elev og familie. For os handler indskrivning ikke bare om papirarbejde, men om at lære hinanden at kende og sikre det bedst mulige match.

  1. Uforpligtende kontakt og rundvisning Vi starter altid med en indledende samtale, hvor vi fortæller om vores tilbud, og hvor eleven, forældre og evt. sagsbehandler kan stille spørgsmål og få et indtryk af vores STU. Her tilbyder vi også en rundvisning på husbåden og i vores nærområde, så man kan mærke stemningen og rammerne.
  2. Afklarende forløb Hvis der er interesse for et STU-forløb hos os, kan vi tilbyde et kortere afklaringsforløb, hvor eleven kan få lov at prøve at være med i hverdagen og møde både undervisere og de øvrige elever. Dette giver begge parter mulighed for at vurdere, om Robustheds Akademiet er det rette sted.
  3. Indskrivningsmøde Hvis der er enighed om at fortsætte, afholder vi et indskrivningsmøde med elev, forældre, sagsbehandler, UU-vejleder og evt. andre relevante personer fra elevens netværk. Her gennemgår vi formalia og får lavet en individuel forløbsplan, der danner rammen for det videre samarbejde.
  4. Opstart på STU Når indskrivningen er på plads, starter eleven op på STU’en. Opstartsperioden tilpasses individuelt, så eleven får en tryg og rolig begyndelse med støtte fra kendte voksne og mulighed for gradvist at blive en del af fællesskabet. Praktisk om visitering og økonomi Visitation til STU sker i samarbejde med kommunen og den unges UU-vejleder. Det er som udgangspunkt kommunen, der bevilger STU-forløbet, og vi står gerne til rådighed for dialog og samarbejde med både sagsbehandler, visitationsudvalg og pårørende i processen. Hvis du har spørgsmål om indskrivning, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale.