Indskrivning på STU – Robustheds Akademiet

Hvordan bliver man elev på STU – Robustheds Akademiet?

Visitation til STU – Robustheds Akademiet sker altid i tæt samarbejde med kommunen og med udgangspunkt i den unges individuelle behov og forudsætninger.

Henvisning fra kommunen

Det er den kommunale sagsbehandler, STU-vejleder eller UU-vejleder, der indstiller den unge til et STU-forløb hos os. Der fremsendes relevante sagsakter og dokumentation, som vi anvender til at foretage en grundig målgruppevurdering.

Vurderingen sker med afsæt i Lov om Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse samt vores egne faglige vurderingskriterier for målgruppen.

Indledende møde og rundvisning

Vi tilbyder altid en uforpligtende samtale, hvor den unge og forældre/pårørende inviteres til at besøge husbåden og møde undervisere og vejledere. Her får vi mulighed for at lære hinanden at kende, præsentere vores dagligdag og afklare, om vi er det rette tilbud for den unge.

Praktikforløb som afklaringsredskab

Som en del af visitationen tilbyder vi ofte et kortere praktikforløb på husbåden.

Praktikken giver både den unge, forældrene og vores personale et konkret billede af trivsel, match og mulighed for progression i vores miljø.

Praktikken tilpasses individuelt og kan vare fra få dage til flere uger.

Målgruppe for optagelse

STU – Robustheds Akademiet henvender sig primært til unge, der:

  • Har særlige behov og behov for et lille, trygt og struktureret læringsmiljø.
  • Trives med praktisk og oplevelsesbaseret læring i naturen og i små fællesskaber.
  • Kan profitere af et tæt relationsarbejde og individuel støtte.
  • Har behov for fleksible skemaer, skærmning og mulighed for ro.
  • Ikke har væsentlige fysiske funktionsnedsættelser (pga. de fysiske forhold på husbåden).

Vores optagelsesproces er grundig og respektfuld, og vi lægger stor vægt på, at alle parter oplever tryghed og afklaring forud for et eventuelt opstart.

Særlige forløb
Ud over STU tilbyder Robustheds Akademiet også mulighed for ressourceforløb efter LAB-loven, fx for unge over 25 år, der har behov for afklaring og udvikling i et natur- og relationsbaseret miljø. Disse forløb aftales individuelt i dialog med kommune og sagsbehandler.

Er du sagsbehandler, vejleder eller forælder?
Du er altid velkommen til at kontakte os for yderligere information om visitationsprocessen, muligheder for rundvisning eller indledende drøftelser af konkrete unge.

Kontaktperson:
Martin Lindkvist Christiansen
indrestyrke@robusthed-mlc.dk
Tlf.: 26 20 05 27